Den lille butik konkurrerer ikke kun med butikken ved siden af. Den konkurrerer med webshops, store kæder og indkøbscentre, som har større budgetter, flere medarbejdere og lange åbningstider. Det er en svær kamp at tage alene, og de fleste af os har heller ikke tid til at lave al markedsføring selv.
Til gengæld har du noget, de store ikke kan kopiere: en gade eller en bymidte, hvor kunderne kan gå fra butik til butik, møde folk de kender og få en oplevelse, der er lokal. Det virker bedst, når butikkerne trækker i samme retning. Her er, hvordan du kommer i gang, og hvad du skal være opmærksom på undervejs.
Start med at kende dine naboer
Det lyder banalt, men mange butiksejdere kender kun naboerne af udseende. Man hilser, når man åbner om morgenen, men det stopper ofte der. Samarbejde starter med, at I faktisk har talt sammen om, hvordan hverdagen ser ud hos hinanden.
Tag en kop kaffe med de nærmeste naboer og spørg, hvad der fylder hos dem: hvornår er der flest kunder, hvad er de mest trætte af, og hvad ville de ønske, byen gjorde anderledes? Du vil ofte opdage, at I har de samme bekymringer, for eksempel parkering, tomme butikslokaler eller at gaden ligger øde efter klokken seksten.
Det er også her, du finder ud af, hvem der har lyst til at gøre noget, og hvem der helst holder sig på sidelinjen. Begynd med dem, der har lyst. Resten kommer ofte med, når de ser, at det virker.
Hvad kunderne får ud af det
Når du tænker samarbejde, så tænk først på kunden. Hvorfor skulle en kunde tage ind til jer frem for at bestille hjemmefra? Svaret er sjældent en enkelt butik, men helheden: at man kan hente brød, få skoene repareret, finde en gave og tage en kop kaffe i samme ombæring.
Når butikkerne i en gade hænger sammen, bliver turen ind til byen mere værd. Det betyder, at den kunde, der kom efter noget bestemt hos din nabo, ender med at kigge ind hos dig. Og omvendt. Det er sjældent en konkurrence, hvor én vinder på en andens bekostning. Det er snarere sådan, at gaden som helhed enten får kunderne eller mister dem.
Små samarbejder, der er lette at gå i gang med
Du behøver ikke begynde med en stor festival. Mange af de bedste samarbejder er små og koster næsten ingenting.
Henvis til hinanden
Hvis en kunde spørger efter noget, du ikke fører, så send hende videre til naboen. Det koster dig ingenting, og kunden husker, at du hjalp. Aftal gerne, at naboen gør det samme for dig. Det virker bedst, når I rent faktisk kender hinandens sortiment.
Del kunder og opmærksomhed
Læg naboens visitkort eller flyer ved din kasse, og lad ham gøre det samme hos sig. Del hinandens opslag på sociale medier, når der sker noget nyt. Det tager få minutter og giver begge butikker lidt ekstra synlighed hos folk, som allerede bor i området.
Lav en fælles aktion
Det kan være en tilbudsdag, hvor flere butikker har åbent lidt længere, en gadefest eller en konkurrence, hvor kunden samler stempler hos flere butikker. Hold det enkelt. En aktion, som kræver tre møder og en skriftlig aftale, bliver sjældent til noget.
Fælles arrangementer, der kan lade sig gøre
Fælles arrangementer er det, der for alvor får gaden til at leve. Tænk i årstider og anledninger, som kunderne kender i forvejen: julehygge, sommerudsalg, efterårsferie, en lokal fest eller byens egen mærkedag.
Vælg ét til to arrangementer om året, som I gør ordentligt, frem for seks, som I knap når at forberede. Fordel opgaverne, så ingen står med det hele. Én tager sig af skiltning, en anden af kontakten til kommunen, en tredje af omtalen i lokalavisen og på Facebook.
Husk at tjekke, om arrangementet kræver tilladelse, hvis det foregår på fortov eller gade, eller hvis der skal serveres mad og drikke. Det kan kommunen svare på, og reglerne er forskellige fra sted til sted. Er der tale om fødevarer, kan Fødevarestyrelsens vejledning være et godt sted at starte.
Handelsstandsforeningen og bylauget
Mange byer har en handelsstandsforening, et bylaug eller en erhvervsforening. Navnene varierer, og det samme gør aktiviteten. Nogle steder er foreningen meget aktiv med julebelysning, fælles annoncering og kontakt til kommunen. Andre steder er den gået lidt i stå, fordi der mangler nogen til at tage over.
Hvis der findes en forening hos jer, så kontakt den og spørg, hvad den arbejder med, og hvad medlemskabet koster. Spørg også, hvad pengene bliver brugt til, og hvem der sidder i bestyrelsen. Det er rimelige spørgsmål, og du bør få et klart svar.
En forening har en fordel, som enkeltbutikker ikke har: den kan tale på alles vegne over for kommunen, når det handler om parkering, vejarbejde, åbningstider for torvehandel eller byens udvikling. Til gengæld kræver den, at nogen møder op. En forening lever af, at medlemmerne selv bidrager, ikke kun betaler.
Findes der ingen forening, kan du overveje, om I kan stable en lille arbejdsgruppe på benene. Du behøver ikke starte med vedtægter og generalforsamling. Det kan I tage stilling til, når I ved, om der er opbakning.
Aftal spillereglerne, før I går i gang
Samarbejde går galt, når forventningerne er uklare. Tal om følgende, før I går i gang med noget, der koster penge eller tid:
- Hvem betaler hvad, og hvordan deles regningen?
- Hvem har ansvaret for de enkelte opgaver, og hvad sker der, hvis nogen springer fra?
- Hvem har ret til at bruge fotos, logoer og fælles navn i markedsføringen?
Skriv de vigtigste aftaler ned, også selv om I kender hinanden godt. Det behøver ikke være et juridisk dokument, men en kort mail til alle, hvor der står, hvad I er blevet enige om. Handler det om større beløb, fælles indkøb eller en forening med eget regnskab, så få en revisor eller advokat til at kigge på det.
Når det bliver svært
Ikke alle vil være med, og det må man leve med. Nogle butiksejdere har travlt, nogle har prøvet det før uden held, og andre ser ikke værdien. Pres ikke nogen. Vis i stedet, hvad de andre får ud af det, og lad døren stå åben.
Det kan også ske, at én eller to personer ender med at gøre det meste af arbejdet. Det er et tegn på, at I skal fordele opgaverne bedre, eller at I har taget for meget på jer. Skær ned, hellere end at nogen brænder ud.
Og husk, at det tager tid. Et samarbejde bliver ikke bygget på en måned. Men over et par år kan det ændre både stemningen i gaden og kundernes vaner.
Sådan kommer du i gang
Tag fat i to eller tre naboer denne uge, og aftal en kort snak. Find ét lille samarbejde, som I kan sætte i værk inden for en måned, for eksempel at henvise til hinanden eller lave en fælles tilbudsdag. Kontakt den lokale handelsstandsforening, hvis der er en, og hør, hvad den kan hjælpe med. Evaluer bagefter: Kom der flere kunder? Var det besværet værd? Så ved I, om I skal gøre mere af det.
